BESKYTTELSE MOD INDUSTRISPIONAGE

Hemmeligholdelse er afgørende


Når en virksomhed lever af sine patenter og knowhow, er det af afgørende betydning, at konkurrenterne ikke får fat i forretningshemmelighederne, der er grundlaget for indtjening og vækst.


Virksomheden har derfor også brugt store ressourcer på at dække den elektroniske front med omfattende forsvarssystemer, der forhindrer uønsket indtrængen i computersystemerne.


Vi ved imidlertid, at der er andre måder, som forretningshemmeligheder kan blive stjålet på, end gennem cyberangreb.


HUMINT


SKAARENBORG er eksperter i at beskytte forretningshemmeligheder mod angreb fra menneskelige kilder, også kendt som HUMINT eller social engineering.


Den person, der stjæler dine hemmeligheder, kunne være en udvekslingsstudent eller en udenlandsk ansat, men det kunne også være en ansat som er faldet for fristelsen af en hurtig økonomisk gevinst eller andet, der kan dække et uopfyldt behov.

Truslen indefra


Den måske største trussel mod organisationens forretningshemmeligheder kommer dog ofte fra en mere udramatisk kant.


Medarbejderen, der har fået nyt job hos konkurrenten eller som er startet for sig selv, vil ofte være den, der er løbet med organisationens dyrebare viden.


Et vellykket sagsanlæg


De fleste steder vil virksomheden i forbindelse med et vellykket sagsanlæg mod den tidligere medarbejder blive mødt med en række forventninger fra retssystemets side.


Det handler først og fremmest om, at virksomheden har udført en række tiltag for at sikre virksomhedens hemmeligheder. Er det ikke tydeligt, vil sagen efter al sandsynlighed falde til jorden.

Konkurrenterne er ikke alene


Konkurrenterne vil gå langt for at få fat i dine dyrt erhvervede hemmeligheder, og ofte længere end man forestiller sig.


Og konkurrenterne er i den forbindelse ikke nødvendigvis det firma, som man normalt bekymrer sig om. De mest ihærdige og farligste organisationer, der går efter dine hemmeligheder, er ikke sjældent statslige efterretningstjenester.


Disse tjenester har som en af deres hovedopgaver at skabe de bedst mulige betingelser for nationens eget erhvervsliv. Det gøres ved at forsyne nationens virksomheder med dine forretningshemmeligheder.


Ingen venner


Man tænker med det samme på de sædvanlige "skurke", men selv de nationer, som vi normalt betragter som vores tætteste allierede, vil gå forbavsende langt for at få en fordel i den globale konkurrence om magt og velstand.

Konkrete forebyggende tiltag


Der er en lang række tiltag, som virksomheden bør gennemføre for at sikre sig mod tab af indtjening og troværdighed som følge af mistede forretningshemmeligheder.


Det vil ofte inkludere:


  • Procedurer, der understøtter og supplerer fortrolighedsaftaler
  • Kontrol af fysisk og elektronisk adgang
  • Identifikation, vurdering og håndtering af risici
  • Sikkerhed i forhold til underleverandører
  • Uddannelse af medarbejdere i sikkerhedsprocedurer
  • Opstilling af internt sikkerhedsteam
  • Løbende opdatering af sikkerhedsprocedurer


Vi oplever ofte, at betydelige dele af de forebyggende tiltag allerede er implementeret i virksomheden, og det eneste, der mangler, er et servicecheck eller enkelte supplementer.